Til Utsikten

Begynd at vandre uden at købe alt først

Du behøver ikke en udstyrsliste til en månedsløn for at komme ud. Her er hvad der faktisk betyder noget på de første ture.

Det der oftest stopper folk fra at begynde at vandre, er ikke konditionen. Det er fornemmelsen af, at man skal udstyre sig først, og at udstyr koster penge, man hellere vil bruge på andet.

Sandheden er, at tre ting afgør, om din første tur bliver rar eller elendig: skoene, regntøjet og hvor meget du bærer. Alt andet kan vente.

Sko er det eneste, du ikke skal spare på. Ikke fordi dyrt er bedre, men fordi forkert pasform giver vabler, og vabler afgør, om du har lyst til at gå igen. Prøv sent på dagen, når foden er hævet, gå op ad en bakke i butikken, og køb ikke noget, der skal "gås til". Gode sko føles gode med det samme.

Regntøjet behøver ikke være det dyreste i butikken. Det skal holde tæt i to timers regn og kunne ånde, når du går opad. Et enklere skaltøj, du faktisk har med, slår et dyrt, der ligger hjemme, fordi det er for fint.

Pakningen er der, hvor begyndere fejler mest, og det er gratis at rette. Læg alt, du har tænkt dig at tage med, på gulvet. Fjern så halvdelen. Du kommer ikke til at bruge den. Vand, noget at spise, et ekstra lag og regntøj rækker længere, end man tror.

Resten kan du låne, leje eller skaffe efterhånden. Vandrehjem lejer ud, friluftsforeninger låner ud, og brugt er ofte godt, fordi folk køber udstyr, de så ikke bruger.

Gå en kort tur først. Fire kilometer i det nærmeste naturområde lærer dig mere om, hvad du har brug for, end tre timer i en butik.

Mere læsning

  • Mørket er ikke slutningen på sæsonen

    I november holder mange op med at komme ud. Det er ærgerligt, for skoven er bedst, når den er tom — hvis du har en pandelampe og de rigtige forventninger.

  • At gå med en man ikke kender

    Den første tur med en ny vandrekammerat er lidt som en jobsamtale i terræn. Sådan gør du den lettere for jer begge.